Oplev Verdensarv Vadehavet i Nedersaksen og Hamborg

Forestil dig et sted hvor sand, hav og saltholdige briser kombineres med kultur- og naturarv – det er, hvad du kan forvente i Nedersaksen og Neuwerk. Den billedskønne kyststrækning fungerer også som adgangsport til Vadehavets nationalpark i Nedersaksen og Hamborg.

Dag
1

Cuxhaven og omgivelserne

Kyststrækningen mellem Weser og Elben har adskillige vidtstrakte vadeflader som Eversand og Knechtsand, begge gennemtrukket af dybe tidevandskanaler.

Kysten nær Duhnen og ved Wernerwald udenfor Cuxhaven giver stadig indtryk af, hvordan regionen så ud for tusinder af år siden, da der ikke var nogen diger eller sandede hedeområder, med aflejringer fra istidens gletsjere skubbet hele vejen ud til havet. Wurster Nordseeküste er det eneste sted, hvor denne originale overgang er blevet bevaret. Besøg klitter med stejle fald ved Wernerwald og nogle små bevoksninger med vejrbidte og forvitrede egetræer (krattwald på tysk) i nærheden af Berensch på Wurster Nordseeküste.

Mens du er i området, bør sikre dig at besøge UNESCOs Verdensarv Vadehavet-besøgscenter i Cuxhaven. Du vil finde en rigdom af information om dette unikke naturlige landskab og UNESCO-verdensarvens aktiviteter. Kig forbi de forskellige udstillinger og deltag i udflugter ud på mudderbankerne, nogle på øen Neuwerk (se nedenfor), og ud på marskområderne og hederne.

Et besøg til Obereversand Fyrtårn er også et 'must' – denne trofaste vogter blev demonteret fra sin tidligere placering i Wesers munding og flyttet til kysten ved Dorum-Neufeld.

Dag
2

Neuwerk og Nationalpark Hamburg

Hamborgs Vadehavsnationalpark er den mindste del at Verdensarv Vadehavet. Den er beliggende i Elbens flodmunding og omfavner øen Neuwerk, som Hamborgs flag har vejret over i mere end 700 år.

Tag den eventyrlige rute med 'vadefladevogne', hestevognene, som starter fra Cuxhaven-Sahlenburg eller Duhnen og adstadigt ruller de 12 km over til Neuwerk. Et andet højdepunkt er et besøg til fugleøen Scharhörn, der er overladt til naturen og kun bliver beboet om sommeren af ornitologiske 'vagter'. Man kan kun besøge øen på visse datoer ved at slå sig sammen med en guidet tur fra øen Neuwerk.

Dag
3

Butjadingen

Gå ikke glip af muligheden for at besøg et virkeligt usædvanligt levested i Vadehavet – den 'Sehestedts flydende mose' på bugten Jadebusens østkyst. Det er den eneste kyst-højmose i verden, og den flyder på havet under stormfloder. Der er et shelter ved diget, som alle kan nå, med oplysninger om dette naturfænomen.

Besøg havnebyen Fedderwardersiel samt nationalparkhuset og dets museum. Der tilbydes særlige vandreture fra nationalparkhuset til naturstien 'Langwarder Groden' – et unikt levested mellem land og hav. Langwarder Groden er en tidligere kog, men diget blev åbnet, og man overlod området til havets naturlige påvirkning.

Gå om bord på fartøjet 'Wega II' for et besøg til Hoheweg Wadden. Denne tur på omkring syv timer ind i Wesers flodmunding er noget virkeligt exceptionelt, da det pågældende skib er det eneste skib i Tyskland med tilladelse til at stå på bunden af Hoheweg Wadden ved lavvande. Fladerne er under ekstra skærpet beskyttelse, hvilket kan opleves ved selvsyn. I løbet af den 2-2½ timer lange vandring på mudderbankerne runder man Hoheweg Fyrtårnet fra 1858 – et mindeværdigt eventyr.

Dag
4

Bugten Jadebusen

Nyd en vidunderlig dag, og oplev marsvin i deres naturlige levested.

Fra marts til maj er den bedste periode at observere disse små delfinlignende havpattedyr ved Nedersaksens kyst. UNESCOs Verdensarv Vadehavet-besøgscenter i Wilhelmshaven tilbyder ture med særlige guider. Centrets femetagers udstilling er bestemt et besøg værd. Den tager dig på en fascinerende rejse gennem Vadehavet. En særlig del af udstillingen tager dig med ind i hvalernes fængslende levesteder. Hvad enten det er marsvin eller kaskelothvaler: du kan finde begge skeletter i Wilhelmshaven og finde ud af mere om havpattedyr, der bor i Vadehavet.

Følg naturstien gennem Cäciliengrodens marskområder (tilgængelig for alle), en vidunderlig mulighed for at lære dette unikke levested at kende.

Dag
5+6

Øer

De Østfrisiske Øer ligger som perler på en snor tre til ti kilometer ud for Nedersaksens kyst og danner på den måde en beskyttende barriere mod den utrættelige Nordsø.

Hver ø adskiller sig fra de andre, ikke bare med hensyn til identitet, kultur og traditioner, men også hvad angår udseende.

Vandringer på mudderbanker til De Østfrisiske Øer

Giver med start fra fastlandet og retning mod øerne Norderney, Baltrum, Langeoog og Spiekeroog (eller omvendt) et utroligt intenst indtryk af Vadehavet. Deltagere bliver introducerede til skønheden og det enestående ved dette levested og dets beboere. En fantastisk måde at opleve naturen!

Besøg Spiekeroogs østligste pynt med omkring 900 hektar primære nye og ældre klitter langs marsken.

Dag
7

Tag en tur over grænsen

ET Vadehav, EN verdensarv.

Forsæt rejsen i Verdensarv Vadehavet med et besøg til Holland, hvor du med egne øjne kan se, at Verdensarv Vadehavet er et fælles økosystem, som ikke kender nogen grænser.

Den sydlige del af Dollardbugten er et fantastisk sted at observere fugle og blive bevidst om Vadehavets internationale vigtighed for trækfugle. Når fuglene trækker om foråret og efteråret har du en vidunderlig udsigt fra udkigspunktet 'Kiekkaaste' til at se gæs.

Nieuwe Statenzijl er et meget interessant sted, hvor cyklister og folk på vandring kan krydse grænsen for at se den hollandske del af Dollard.